4.8 stjerner på Trustpilot
Glaslegeme
Glaslegemet, også kaldet corpus vitreum, er den geléagtige, gennemsigtige substans, der fylder størstedelen af øjet.
Glaslegemet beskytter og former øjet
Det udgør omkring to tredjedele af øjets volumen og ligger mellem linsen og nethinden.
Glaslegemet har til opgave at støtte øjets form, beskytte nethinden og sikre, at lyset kan passere uhindret til nethinden, hvor synsindtrykkene dannes.
Selvom glaslegemet ofte omtales som “væsken i øjet”, er det faktisk en klar gele, bestående af 99% vand og en lille mængde kollagenfibre og hyaluronsyre, som giver det sin faste, men elastiske struktur.
Hvad er glaslegemet?
Glaslegemet er placeret i det bagerste kammer af øjet, bag linsen og foran nethinden.
Det fungerer som en stødpude og hjælper med at bevare øjeæblets runde form, samtidig med at det beskytter de mere sarte strukturer, som nethinden og synsnerven.
Glaslegemets vigtigste funktioner er at:
- Holde øjets indre tryk stabilt.
- Sørge for, at øjets form og volumen bevares.
- Beskytte nethinden mod stød og bevægelser.
- Sikre, at lysstråler kan passere frit og uhindret til nethinden.
Hos et sundt øje er glaslegemet fuldstændig klart og gennemsigtigt, så lyset kan bevæge sig uhindret gennem øjet.
Hvordan er glaslegemet opbygget?
Selvom glaslegemet næsten udelukkende består af vand, er det omgivet af en tynd hinde (vitreous membrane) og indeholder et netværk af kollagenfibre, som holder geléen på plads.
Mellem fibrene findes hyaluronsyre, et sukkerstof, der binder vand og giver glaslegemet sin fyldige, elastiske konsistens.
Med alderen begynder strukturen at ændre sig. Fibrene løsner sig, og glaslegemet bliver mere flydende og uregelmæssigt, en proces kaldet glaslegemeskrumpning (syneresis). Dette er helt naturligt og sker gradvist fra omkring 40-årsalderen.
Glaslegemets forbindelse til nethinden
Glaslegemet ligger i tæt kontakt med nethinden, særligt omkring den gule plet (macula) og synsnerven.
Hos yngre personer sidder glaslegemet fast, men med alderen kan det løsne sig, en tilstand, der kaldes glaslegemeløsning (posterior vitreous detachment).
Når glaslegemet løsner sig, kan man opleve synsforstyrrelser, f.eks.:
- Flydere (“fluer for øjnene”) – små mørke prikker eller tråde, der bevæger sig, når man ser på en lys baggrund.
- Lysglimt, som skyldes, at glaslegemet trækker lidt i nethinden.
Disse symptomer er som regel ufarlige, men bør altid vurderes af en øjenlæge, da de i sjældne tilfælde kan være tegn på rift eller nethindeløsning.
Typiske forandringer i glaslegemet
Med alderen sker naturlige forandringer i glaslegemet. De mest almindelige er:
Sygdomme forbundet med glaslegemet
Selvom de fleste forandringer i glaslegemet er ufarlige, kan nogle være tegn på mere alvorlige tilstande.
Blandt de mest kendte sygdomme, der involverer glaslegemet, er:
Hvornår skal du søge øjenlæge?
Du bør kontakte en øjenlæge, hvis du oplever:
- Pludseligt mange nye flydere.
- Lysglimt, især i kombination med mørke skygger.
- Et gardin eller en skygge i synsfeltet, som kan være tegn på nethindeløsning.
- Sløret eller mørkt syn uden tydelig årsag.
Hurtig undersøgelse er vigtig, da tidlig behandling kan forhindre alvorlige komplikationer.
Undersøgelse af glaslegemet
Undersøgelsen af glaslegemet foretages af en øjenlæge og tager som regel kun få minutter. Formålet er at vurdere, om der er tegn på glaslegemeløsning, blødning eller træk på nethinden.
Den mest anvendte metode er oftalmoskopi, hvor øjenlægen ser direkte ind i øjets baggrund med et mikroskop og et særligt lys. Dette giver et tydeligt billede af glaslegemets klarhed og dets kontakt til nethinden.
I mange tilfælde suppleres undersøgelsen med en OCT-scanning. Scanningen viser et detaljeret tværsnit af øjets indre lag og kan afsløre selv meget små forandringer, som ikke kan ses ved en almindelig undersøgelse.
Hvis øjet er uklart på grund af blødning, eller synet er meget nedsat, kan øjenlægen udføre en ultralydsscanning for at få et præcist billede af glaslegemet og nethindens tilstand.