Rated 4.5 out of 5

4.8 stjerner på Trustpilot

Kan alle få en øjenoperation?

Kan alle få en øjenoperation?

Drømmen om at slippe for briller og kontaktlinser bliver mere og mere realistisk i takt med, at moderne øjenkirurgi udvikler sig. Mange overvejer en øjenlaseroperation eller linseudskiftning, men et naturligt spørgsmål melder sig: Er alle egentlig egnede til en øjenoperation?


Vi vil i denne blog prøve at besvare spørgsmålet, og der er flere faktorer der kan påvirke om du er egnet eller ej. Blandt andet øjets anatomi, alder, synsfejlens type og stabilitet. 

Hvad indebærer en øjenoperation?

En øjenoperation dækker over flere typer synskorrigerende behandlinger, som alle har det samme formål: at forbedre øjets brydningsevne, så lyset fokuseres korrekt på nethinden.

De mest almindelige metoder er øjenlaser (SmartSight, LASIK eller SmartSurface) og linseudskiftning (RLE).

 

Ved laserbehandling omformes hornhindens form for at rette synsfejl som nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl.
 

Ved linseudskiftning udskiftes øjets naturlige linse med en kunstig linse, hvilket især er relevant for personer med alderssyn eller meget høje styrker, der ikke egner sig til laser.

Hvem kan få en øjenlaseroperation?

Langt de fleste voksne med stabile synsfejl kan blive behandlet med laser, men der er visse kriterier, der skal være opfyldt.
Du skal som udgangspunkt:

  • Være over 18 år 
  • Have haft stabil synsstyrke i mindst 2 år 
  • Have en synsfejl inden for de sikre grænser (typisk mellem -10 og +4 dioptrier) 
  • Have tilstrækkelig tykkelse på hornhinden 
  • Ikke have aktive øjensygdomme som grøn stær, betændelse eller hornhindeproblemer 

Ved forundersøgelsen måles hornhindens tykkelse, form og krumning med høj præcision. Hvis hornhinden er for tynd, eller øjet har uregelmæssigheder, anbefales i stedet en SmartSurface-behandling eller en linseudskiftning, som er mere skånsom.

 

Formålet er altid at vælge den metode, der giver bedst resultat uden at kompromittere øjets sundhed.

 

Hvem egner sig ikke til laserbehandling?

Selvom teknologien kan tilpasses mange øjne, findes der enkelte forhold, hvor øjenlaser ikke anbefales.

Du kan som udgangspunkt ikke få laserbehandling, hvis du:

  • Har meget tynde eller uregelmæssige hornhinder 
  • Har aktive øjensygdomme som keratokonus, grøn stær eller tørre øjne 
  • Er gravid eller ammer, da synet kan ændre sig midlertidigt 
  • Har autoimmune sygdomme, der påvirker helingsevnen 
  • Har ustabile styrker, som ændrer sig fra år til år 

I disse tilfælde vurderer øjenlægen ofte, om en linseudskiftning (RLE) eller ICL-linseimplantat kan være et bedre alternativ.


Disse metoder er ideelle for personer, hvor hornhinden ikke egner sig til laser, eller hvor styrkerne ligger uden for det, laseren kan korrigere.

 

Hvad med alderssyn og grå stær?

For personer over 45 år er linseudskiftning ofte den bedste løsning. Ved alderssyn bliver øjets naturlige linse mindre fleksibel, hvilket gør det svært at fokusere på korte afstande. Her kan en ny, kunstig linse give klart syn på både kort og lang afstand samtidig med, at man undgår udvikling af grå stær senere i livet.
 

Linseudskiftning udføres med samme teknik som grå stær-operationer, som er en af verdens mest gennemprøvede kirurgiske procedurer. For yngre personer med god hornhindetykkelse vil laser fortsat være den mest oplagte behandling.

 

Hvorfor bliver nogle frarådet operation?

Det er sjældent, men omkring 10-15 % af de patienter, der ønsker en synskorrigerende operation, bliver frarådet det.
 

Årsagen er typisk, at øjnene ikke er stabile nok, eller at hornhinden ikke har den nødvendige tykkelse.
 

I andre tilfælde kan helbredsmæssige forhold som diabetes eller autoimmune sygdomme øge risikoen for komplikationer. Det vigtigste er, at du får en ærlig vurdering, og at klinikken hellere siger nej end at tage unødige risici. Øjenkirurgi skal altid være et trygt valg, ikke et kompromis.

Kontakt os

Sommerferie

Vi er lukket i uge 30-32. Henvendelser via hjemmesiden eller til info@ojne.dk vil blive besvaret i uge 32. Vi ønsker dig en skøn sommer :)