Hvad er det blinde punkt?
Det blinde punkt, også kaldet papillen eller på latin papilla nervi optici er det område på nethinden, hvor synsnerven forlader øjet. Her findes ingen synsceller (tappe og stave), hvilket betyder, at dette lille område ikke kan registrere lys.
Når et lys- eller billedpunkt rammer denne del af øjet, opfatter vi det ganske enkelt ikke deraf navnet det blinde punkt.
Selvom alle mennesker har et blindt punkt i hvert øje, oplever vi det ikke som et hul i synet, fordi hjernen automatisk udfylder det manglende synsindtryk ud fra de omkringliggende informationer og det andet øjes billede.
Hvor sidder det blinde punkt?
Det blinde punkt er placeret på nethindens næseside, der hvor synsnerven (nervus opticus) samler alle nervefibre fra øjets synsceller og forlader øjet gennem synsnervehovedet.
Det udgør et lille, cirkulært område på cirka 1,5 mm i diameter, som ikke indeholder hverken tappe, stave eller pigmentceller.
Hos et normalt øje findes det blinde punkt cirka 15 grader til siden for det centrale synsfelt (makula), og det svarer til et område på omkring 5-7 grader af synsfeltet.
Det betyder, at du faktisk har et lille “hul” i dit syn, men fordi øjnene overlapper hinandens synsfelter, udfylder hjernen automatisk det manglende billede.
Hvordan fungerer det blinde punkt?
Det blinde punkt opstår, fordi øjets nervebaner skal have en udgang. Alle synsindtryk starter i nethindens sanseceller, som omdanner lys til elektriske signaler.
Disse signaler sendes derefter gennem omkring en million nervefibre, der samles i papillen og føres videre gennem synsnerven til hjernen. Når lyset rammer papillen, kan det ikke registreres, da der her mangler fotoreceptorer.
I stedet “gætter” hjernen på, hvad der burde være der, en proces, der kaldes perceptuel udfyldning. Det er derfor, du ikke bemærker dit blinde punkt i dagligdagen, selvom det teknisk set er der hele tiden.
Sådan kan du selv finde det blinde punkt
Du kan nemt opdage det blinde punkt ved en simpel øvelse:
- Luk dit venstre øje.
- Kig med det højre øje på et lille sort kryds på et hvidt papir.
- Placer en sort prik 10-15 cm til højre for krysset.
- Fokuser på krysset og bevæg papiret langsomt frem og tilbage.
- På et tidspunkt vil den sorte prik “forsvinde”, du har nu fundet det blinde punkt
Dette viser, at der rent faktisk er et område på nethinden, som ikke registrerer lys, men som din hjerne automatisk kompenserer for.
Forandringer i det blinde punkt
Normalt er det blinde punkt helt ufarligt og uforanderligt, men visse sygdomme kan påvirke området omkring synsnervehovedet og derved forårsage synsforstyrrelser.
De mest almindelige årsager er:
- Grøn stær (glaukom): Forhøjet tryk i øjet kan beskadige synsnerven og udvide det blinde punkt.
- Synsnervebetændelse (neuritis optica): Kan forårsage midlertidigt sløret syn eller mørke pletter i synsfeltet.
- Papilødem: Hævelse af synsnervehovedet, ofte forårsaget af øget tryk i hjernen.
- Nethindeløsning tæt på papillen: Kan give udfald i synsfeltet omkring det blinde punkt.
Ved pludselige synsforstyrrelser, hvor du oplever mørke pletter, skygger eller udfald i synet, bør du altid kontakte en øjenlæge.
Undersøgelse af det blinde punkt
For at vurdere synsnervens sundhed og det blinde punkts udseende, anvender øjenlæger typisk:
- Oftalmoskopi eller fundusfoto: Direkte inspektion af papillen med mikroskop og lys.
- OCT-scanning: En avanceret billedteknik, som viser tværsnit af synsnervehovedet og nethindens lag.
- Synsfeltsundersøgelse (perimetri): Bruges til at kortlægge eventuelle udfald eller udvidelser af det blinde punkt.
Disse undersøgelser kan afsløre tidlige tegn på glaukom eller andre sygdomme, længe før symptomerne bliver tydelige.