Iris

Iris, også kaldet regnbuehinden, er den farvede del af øjet, som omgiver pupillen. Det er den struktur, der bestemmer din øjenfarve, og samtidig har den en vigtig funktion i at regulere mængden af lys, der trænger ind i øjet.

Hvad er iris?

Iris er en tynd, cirkulær struktur placeret mellem hornhinden og linsen. Den fungerer som et naturligt blænde-system, der justerer pupillens størrelse afhængigt af lysmængden i omgivelserne.

I kraftigt lys trækker iris sig sammen, så pupillen bliver mindre.
I mørke udvider den sig, så mere lys kan slippe ind.

Denne automatiske proces kaldes pupilrefleksen, og den styres af nervesystemet. Iris spiller derfor en central rolle for, at du kan se skarpt under alle lysforhold.

Iris’ opbygning og muskler

Regnbuehinden består hovedsageligt af bindevæv og to typer muskler:

Sfinktermusklen (m. sphincter pupillae) ligger tæt omkring pupillen og sørger for, at pupillen trækker sig sammen i stærkt lys.
Dilatormusklen (m. dilatator pupillae) ligger længere ude i iris og får pupillen til at udvide sig, når der er mørkt.

Disse to muskler arbejder hele tiden i balance og styres af henholdsvis det parasympatiske og det sympatiske nervesystem.

Øjenfarve - hvorfor har vi forskellige farver øjne?

Øjenfarven afhænger af mængden og fordelingen af pigmentet melanin i iris.

Brune øjne har meget melanin, som absorberer lys.
Blå og grønne øjne har mindre melanin, og farven fremkommer ved lysrefleksion og spredning i iris’ væv.

Farven har ingen betydning for synsevnen, men kan have en vis beskyttende effekt mod sollys mørke øjne er en smule mindre følsomme for kraftigt lys end lyse.

Øjenfarven er genetisk bestemt, men kan i sjældne tilfælde ændre sig lidt med alderen eller ved visse sygdomme.

Iris’ funktion i synet

Iris fungerer som lysets dørvogter. Den regulerer præcist, hvor meget lys der når ind til nethinden præcis som blænden i et kamera.

Hvis der kommer for meget lys, kan du blive blændet, og kontrasten mindskes.
Hvis der kommer for lidt lys, bliver synet uskarpt og grynet.

Ved at justere pupillen sikrer iris, at lyset rammer nethinden under optimale forhold, så synet forbliver klart og behageligt både i sollys, skumring og mørke.

Sygdomme og forandringer i iris

Selvom iris normalt er robust, kan visse sygdomme eller skader påvirke dens funktion eller udseende:

Iritis / uveitis (regnbuehindebetændelse): Betændelse i iris, som kan give smerter, lysskyhed og sløret syn.
Colobom: En medfødt defekt, hvor en del af iris mangler, så pupillen får en dråbeform.
Aniridi: Sjælden tilstand, hvor iris helt eller delvist mangler.
Pigmentspredning: Små pigmentpartikler løsriver sig fra iris og kan i sjældne tilfælde øge trykket i øjet.

Hvis iris ikke fungerer korrekt, kan det påvirke både pupillens bevægelighed og øjets evne til at regulere lys.

Hvornår bør du søge øjenlæge?

Du bør altid få undersøgt dine øjne, hvis du oplever:

Tidlig diagnose er vigtig, da mange iris-relaterede problemer kan være forbundet med inflammation eller øget øjentryk (glaukom).